Gruppen har følgende formål

1. At danne et fællesskab for Linux-brugere.

2. At fremme udbredelsen af Linux.

 

Bestyrelsens erklæringer

1. Det vil altid være gratis at være medlem: Der vil aldrig blive indført et tvunget kontingent for medlemskab.

2. Fokus vil altid være på Linux: Andre systemer som *BSD, Mac OS X og Windows, vil aldrig blive midtpunkt.

3. Gruppen tager politisk standpunkt: Vi er for frie og åbne standarder, fri- og åben kildetekst-software og imod software-patenter.

 

Syndikering

Forside
Nyhedsbrev nr. 2 PDF Udskriv E-mail

Kommende arrangementer

De kommende måneders arrangementer, http://oejlug.dk/adict/future.html.

  • Foredrag ved Mads D. Kristensen om implementation af filsystemer i FUSE onsdag den 24. august 2005
  • Installationsfest søndag d. 25. september 2005.

Indtil videre har vi ikke planlagt yderligere arrangementer.

Har du et forslag til et emne, du kunne tænke dig at høre om eller selv fortælle om, så skriv nogle linjer om emnet til bestyrelsen (mailto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den ).

 

Nyt fra bestyrelsen


Hvad skete der?

Som de fleste af jer nok ved, blev vores udadvendte møde på biblioteket med kort varsel aflyst. Sagen har været i de østjyske medier. Arrangementet udsprang af en idé om, at vi gerne ville ud et offentligt sted, hvor vi kunne vise tilfældige interesserede forbipasserende, hvad Åben Kildetekst, åbne standarder og GNU/Linux er. Vi har jo et fuldt frit og godt system, som er bedre end nogle af de andre systemer, vi kender i dag, og alligevel er det meget få, der kender til det. Det vil vi gerne ændre, og udadvendte arrangementer er et af redskaberne.

ØJLUG er vores grobund for en filosofi. En filosofi om, at brugeren skal være i kontrol - ikke sælgeren/forfatteren af den løsning, brugeren har fået. Det er en filosofi om åbne standarder og åben kildetekst. Frit software. Det kan vi i ØJLUG udbrede til folk med hjælp fra politikere, jurister, journalister, programmører og alle andre, der ønsker at hjælpe.

Ovenstående er selvfølgelig ikke foreningens eneste formål, men det skal understreges, at det er et af formålene, og at det var derfor, vi ønskede en forening mere udover AAUUG.

Budskabet om filosofien ovenover vil vi selfølgelig gerne udbrede til så mange som muligt og der er medierne jo en god vej. Vi fik så ved en slags tilfældighed noget presseomtale i forbindelse med vores arrangement på hovedbiblioteket. Vi traf ikke beslutningen om at aflyse. Århus Hovedbibliotek aflyste i sidste øjeblik vores arrangement, som vi ellers havde fået lov til at holde. Begrundelsen for aflysningen var, at biblioteket mente, at Linux er et kommercielt produkt, og at man ikke kan drive egentlig erhvervsvirksomhed på biblioteket. Vi har nu fået en redegørelse for, at denne beslutning var forkert. Vi kan godt bruge bibliotekets mødelokaler, men ikke de offentlige rum.

Alt denne presseomtale håber vi er medvirkende til flere aktive medvirkende i vores nye forening her i Østjylland. Vi er godt nok startet, men vi skal anstrenge os for at nå vores mål om at få indflydelse i politik og i udbredelse af vores værdier og formål. Vi skal overbevise Danmarks befolkning om at, Åben Kildetekst er fremtiden, og at vi i EU ikke skal have softwarepatenter.

Bestyrelsen håber, at vi med denne forening kan nå frem til disse mål, ligesom at vi gerne vil være en teknisk forening sammen med AAUUG, både for dem, der er rigtige nørder, nybegyndere og andre interesserede.

 

Hvad rør sig i brugergruppen

Aktiviteter

Siden sidst har vi haft 4 arrangementer i foreningen. Referat og andre ting kan læses på vores side om aktiviteter [1] (http://oejlug.dk/aktiviteter/)


Postlister

På postlisten forum har der være lidt trafik på det seneste.

Bjørn Henriksen havde problemer med at starte fra ubuntus live-cd på en pc der ikke understøtter opstart fra cd. Det blev vist løst ved at lave en diskette med Smart Boot Manager. http://www.oejlug.dk/e-postarkiv/forum/2005-July/000077.html Spejl: http://thread.gmane.org/gmane.org.user-groups.linux.oejlug/42

Gunnar Carstens havde (har?) nogle problemer med CUPS. http://www.oejlug.dk/e-postarkiv/forum/2005-June/000058.html Spejl: http://thread.gmane.org/gmane.org.user-groups.linux.oejlug/23

Martin W. Hansen og Mads D. Kristensen overvejer begge at købe noget hardware og havde nogle spørgsmål angående det. http://www.oejlug.dk/e-postarkiv/forum/2005-July/000069.html Spejl: http://thread.gmane.org/gmane.org.user-groups.linux.oejlug/34 http://www.oejlug.dk/e-postarkiv/forum/2005-July/000084.html Spejl: http://thread.gmane.org/gmane.org.user-groups.linux.oejlug/49

Vi kan se at der er mange der har tilmeld sig bekendtgoerelser, men ikke så mange på forum. Hvis man gerne vil være lidt mere med i debatten og høre mere om hvad der rør sig andet end at læse dette nyhedsbrev så tilmeld dig til forum her: http://www.oejlug.dk/mailman/listinfo/forum/ Vi glæder os til at møde dig :)

 

Tips og tricks

Dette nyhedsbrevs tips og tricks er skrevet af Henning C. Nielsen, hvis du har tips og tricks så skriv til Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Hvis man nu har brugt en gammel spand af en pc (eller mac) til mailserver, hvor der ikke er så meget plads til mail hvordan kan man så nemmest lave det uden at installere en pop3-server?


Ingredienser (programmer der skal installeres)

Jeg installerede Postfix [2] (http://www.postfix.org/) og nfs-utils [3] (http://nfs.sourceforge.net/) på kean (min mailserver). På klienten (garth) skulle nfs-utils så også installeres.


Tilberedelse (Konfiguration)

I /etc/exports på kean tilføjes rettigheder. Jeg tilføjede:

/var/spool/mail garth(rw,async)

Se man exports for mere info.


Så startes /etc/init.d/nfs (på gentoo kan man konfigurere mere i /etc/conf.d/nfs).

På garth tilføjede jeg følgende til /etc/fstab:

kean:/var/spool/mail /var/spool/mail nfs rsize=8192,wsize=8192,bg,intr

/var/spool/mail vil så blive monteret ved hver opstart.


Servering (Hvordan bruger vi det vi har lavet?)

Hvis man så som jeg skal have det der kommer ned i /var/spool/mail igennem procmail, hvordan gør man så lige det? Her kunne det så løses med en pop3-server på kean, men jeg tænkte at der måtte være en simplere løsning, så jeg skrev dette lille script:

 #!/bin/bash
#This is mailscript.

procmail_file="${HOME}/.procmailrc.new"
rand_dir="/tmp/${RANDOM}"
USER=$(id -un)

if [ -s /var/spool/mail/${USER} -a -r /var/spool/mail/${USER} ]; then
mkdir $rand_dir
mv /var/spool/mail/${USER} $rand_dir
procmail $procmail_file < $rand_dir/${USER}
rm -r $rand_dir /var/spool/mail/${USER}
fi

og oprettede følgende cronjob med kommandoen crontab -e:

*/5 * * * * /home/barran/bin/mailscript

Det vil sige at der så bliver tjekket for post hvert 5. minut og det bliver så sorteret efter de regler jeg satte op i tidernes morgen i procmail.


NB:

I stedet for kean og garth kan man alle steder udskifte dem med ipadresser.

Kommentarer? Send mig et brev.

 

Nyheder

Her er et par nyheder vi har valgt at fremhæve.


EU-parlamentet har endelig indset, at softwarepatenter ikke er en god idé, og at det ikke er noget, der hører sig til i EU.

http://www.jp.dk/itogc/artikel:aid=3142844/

http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=28903


Anandtech har lavet en test af linux på dualkerner.

http://www.anandtech.com/linux/showdoc.aspx?i=2463


Norge skifter til open source

I går fremlagde den norske regering en plan for indførelse af open source i den offentlige sektor. Morten Kjærsgaard, formand for OSL, er bekymret på den danske it-industris vegne: ”ITEK og IT-brancheforeningen siger, at det går bedre med den danske it-ledighed, men det gør det ikke, og sandheden er, at softwareudvikling baseret på åbne standarder er mere arbejdskraftintensiv og derfor kan skabe it-arbejdpladser”. ”Hvis der kom fokus på mulighederne ved åbne standarder, kunne man forestille sig, at vi ville kunne eksportere software på samme måde som vi tidligere har eksporteret sociale systemer, vindmøller eller landbrug. Men toget er snart ved at være kørt, og så mister vi de potentielle eksportordrer til for eksempel Norge eller Spanien.” Jyllandsposten og Comon, 28/06/05

 

Vi har brug for dig

På mødet den 19. juni blev vi enige om at oprette interessehold, som arbejder sammen om et emne eller projekt. Meningen med det er at få mere fokus på de forskellige mål/projekter vi har i foreningen, og at der ikke bliver for mange mennesker der træder hinanden over tærene.

Indtil videre er der oprettet følgende hold:

  • Skoleverdenen (Gunner, Martin, Bjørn, Peter, Lars, Henning)
  • Små virksomheder (Peter, Ole)
  • Store virksomheder (Peter)
  • Private (Martin, Peter)
  • Successhistorier (Gunner)
  • Politik / Jura (Mathias, Peter, Martin, Henning)
  • Udadvendte arrangementer (Martin, Steen)
  • PR (Martin)

For hver gruppe er der en tovholder, som man kan kontakte hvis man er interesseret, og vi modtager gerne beskrivelser af de forskellige hold til at lægge på hjemmesiden.

Med disse hold håber vi at få så mange involveret i foreningen som muligt. Så du kan også være med. Hvis der ikke er et hold for dig så opret et nyt og begynd så at hverve en to eller tre medlemmer :)

 

Vidste du at

Canonical, som står bag Ubuntu, certificerer udstyr ved HP, der kører Ubuntu uden problemer. Fra og med Ubuntu Breezy vil man derfor kunne få bærebare computere fra HP, som virker fuldt ud med Ubuntu.

Dreamworks bruger Linux og Gnome til at producere deres animationsfilm. Deres næste film, Madagaskar, er renderet dvs. konstrueret 100% på Linux og lavet med værktøjer, der benytter skrivebordsmiljøet GNOME.


Brænder du inde med en Linux-relateret nyhed, som du mener andre i brugergruppen vil have gavn af at høre, så skriv til Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den . Der ses gerne tips og tricks samt små anmeldelser fx af spil til Linux.

 
Næste >
© 2010 Østjyllands Linux-brugergruppe - ØJLUG
Send kommentarer om hjemmesiden til webmester